Del dette:

Læs kirkebladet

Kirkeblade

Her kan de seneste kirkeblade læses.

Sommerreflektioner over kærlighed!

”Man skal elske sig selv for at kunne elske andre.” Sådan siger vi tit. Tankegangen er den, at man ikke skal forvente, at nogen kommer og redder en, når livet går i tusind stykker. Du må selv komme på fode, finde dit eget selvværd, før du kan vender dig om mod verdenen igen. Hvis du er hensat i noget, der ligner selvhad og destruktiv mindreværdsfølelse, så kan du ikke være noget for andre. Så der må arbejdes, og man må selv langsomt stable en selvfølelse, en værdighed på benene. Når det er sket, kan man vove sig ud af sit skjulested. Man ser sig selv i spejlet og siger: ”Du er OK”, og så går man styrket ud i livet. Eller gør man?

              Nej, det er langt fra hele sandheden. Der er andet og mere at sige. Jeg mener, at egenkærligheden er forbundet med relationen til den anden, for du må holde dig selv i live, holde dig frisk, glad og hel for den andens skyld. Og mere end det. Du bliver ikke dig selv ved egen kraft; du bliver til i den andens blik. Du bliver ikke dig selv ved at se dig selv i spejlet med et godkendende blik. Du bliver i en meget dyb forstand til i den andens blik. Spejlet fortæller egentlig kun, at man er grim. Smuk derimod bliver man af at blive set, af at blive elsket. Man kan derfor også omvendt sige, at det er kærligheden, der driver selvforagt og mindreværdsfølelse ud af sind og tanke. I den andens blik ser man anerkendelse og accept, men også en appel om at blive genelsket. Den anden, den jeg elsker, har brug for mig. Derfor gælder det om, at jeg passer på mig selv - for den andens skyld.  Det er altså ikke kun sådan, at selvkærlighed er forudsætning for næstekærlighed, altså at jeg må elske mig selv for at kunne elske andre. Det omvendte gælder faktisk også, at fordi jeg er elsket, kan jeg elske mig selv og motiveres jeg for at sørge for mig selv – for den andens skyld.

              Ligesom vi bliver til og oplives af den andens blik, bliver vi til og oplives af Guds blik. Det hedder et sted i Johannesevangeliet, at Gud elskede verden så meget, at han gav sin søn den enbårne for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabtes, men have evigt liv. Altså, Gud elsker verden, elsker sin skabning, alle os ufuldkomne mennesker. Han ser os, som vi er, og han elsker mærkeligt nok det, han ser. Vi er afsløret og tilgivet! Det vil sige, at der for Guds skyld altid og alle vegne ligger en fremtid foran os som mulighed. Mulighed for liv og lykke. Mulighed for at forny kærligheden igen og igen. Så gavmild er Gud. Kærligheden kan ikke kues. Den kommer igen! Men den skal værnes, plejes og have daglig næring ved knus og kys og søde ord.

              Der er nogle kærlighedssange, man aldrig bliver træt af, og det er, fordi de siger noget meget vigtigt om kærlig­hed, og fordi de siger det på en smuk måde. En af dem har Anne Linnet skrevet. Hun siger i sangen, at det er svært at bruge store ord. Men det er nu alligevel det, hun prøver. F.eks. siger hun: "du ved, at du er den, der gen­nem livet og stadig i mit hjerte bor". Når det er kærlig­hed, vi taler om, så er det altid hjertet, vi taler til og ud af. Det er også hjertesprog, Anne Linnet synger på. Hun prøver at sige noget om kærlighed, som vi tit er alt for blufærdige til at åbne os om. Vi går med så mange skjulte drømme om troskab, om kærlighed, der varer til evig tid, drømme om tryghed og varme, drømme om, at der altid er en hos os, når vi bliver bange og verden viser sit grim­me ansigt, drømme om fællesskab, om mod til at holde sammen. Anne Linnet synger:

Lad mig være den, der er,

den, der altid blir.

Lad mig være den, du ser,

når øjet lukkes i.

 

Lad mig være den, du får,

og den du ved, du har.

Den du ikke kan forestille dig at skilles fra,

den du læner hovedet til,

så tankerne får ro,

for ingen kan elske dig højere end jeg.

 

Det er gode ord - og gode ord skal vi gemme på. Ord kan være hårde og nedbryde og ødelægge det gode liv, men ord kan også bygge op og nænsomt beskytte det gode liv. Gode ord er gode digte, gode historier. Gode ord er det hellige og glædelige evangelium, der fortæller, at vi er døbt til at tilhøre et levende håb. Gode ord er formanende ord, der minder os om vore forpligtelser. Apostlen Paulus er god til formanende ord.

Da han skrev til sin menighed om, hvordan de skulle være over for hinanden, begyndte han med at forkynde, at de alle var Guds udvalgte, hellige og elske­de. Det samme er vi, det samme er den anden. Vi skal altså se den anden som hellig og ukrænkelig, som en person, der også hører Gud til, og som også derfor skal elskes og æres. Pau­lus minder os også om, hvor vigtigt det er, at kunne tilgive hinanden og indrømme egen ufuldkommenhed og afhængighed. Det er ikke godt for mennesket at være ene. Vi lever af hinanden og for hinanden. Heri ligger gemt en stor glæde og et stort ansvar, en vidunderlig gave og en kræ­vende opgave. Vi er alle medarbejdere på hinandens liv og lykke.

 

Sognepræst Hanne Davidsen

Juniorkonfirmander 2016-17

Der indbydes igen til undervisning af juniorkonfirmander i Rudkøbing præstegård.

Igen i år samarbejder sognepræsterne Annalise Bager og Hanne Davidsen om undervisningen.

Undervisningen i 2016 afsluttes med opførelse af et julespil i Rudkøbing kirke ligesom sidste år, men undervisningen fortsætter ind i 2017 og runder af med en fastelavnsgudstjeneste.

Der sendes brev ud med tilmelding og nærmere informationer.

 

 

 

Der indbydes til orienterings- og opstillingsmøder i

 

anledning af det kommende menighedsrådsvalg.

 

Mødet for Simmerbølle kirke og sogn holdes mandag

 

den 5. september kl. 19.00 i annekset ved Simmerbølle

 

kirke.

 

Mødet for Rudkøbing kirke og sogn holdes onsdag

 

den 7. september kl. 19.00 i Rudkøbing præstegårds

 

konfirmandstuen, Østergade 2.

 

Det skal bemærkes, at det nuværende menighedsråd

 

for Rudkøbing-Simmerbølle pastorat har besluttet, at

 

rådet fremover skal består af 9 medlemmer, og at repræsentationen

 

fra de to sogne skal være som følger:

 

Rudkøbing: 6 og Simmerbølle: 3