Del dette:

Læs kirkebladet

Kirkeblade

Her kan de seneste kirkeblade læses.

Glædelig påske

Darwin var ikke kristen, har vi hørt. Det er nok rigtigt, men han havde stor respekt for sin kone, som han troligt fulgte til kirke hver eneste søndag. De to holdt sammen livet ud, og hun fødte ham mange børn. Men hvorfor gik han ikke med hende ind i kirken? Var det fordi han var videnskabsmand og ikke kunne forlige sig med ’religiøse udokumenterede påstande’? Nej, meget tyder på, at det slet ikke var hans videnskabelige interesser, der fik han til at afskrive religionen, men den lidelse og smerte som tilværelsen havde bragt ham. Han mistende nemlig sin elskede datter på ti år og efter det tab, kom han aldrig i kirke mere. Hans tro på Gud eller mangel på samme havde altså ikke noget med hans videnskabelige virke at gøre. Men sorgen og smerten var for tung. Han kunne ikke som sin kone finde trøst i religionen. Pointen er, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem videnskab og ateisme eller mellem smerte og tro. Man taler derfor netop om et troens spring, tro er at kaste sig ud på det dybe vand, at sætte sin lid til det, man ikke kan se, men alligevel ikke kan undvære. Troen kan man ikke finde belæg eller beviser for. Tro er noget man vover. Darwin vovede ikke, men hans kone gjorde. Men vi har hørt om mange andre videnskabsmænd (Niels Bohr f.eks.), der både var højlærde rationelt tænkende mennesker og dybt troende, både havde kendt til livets smerte og var troende.

Opstandelsestro er hengivelse til troen på, at livet er mere værd end døden, er troen på, at de livsopbyggende kræfter er i pagt med sandheden og repræsenterer en kilde i verden til glæde og oplivelse, som vi ikke kan leve foruden.

Opstandelsestro er udtryk for den livsanskuelse, at det ikke er lige meget, hvad vi gør og siger til hinanden. Fortællingen om Jesu opstandelse fra de døde er fortællingen, der gør det helt klart, at død, smerte, vold og ondskab, ja, alt, der ødelægger og slår ihjel er af det onde, og at livet, kærligheden, oprejsning og glæde, solopgang og børn smil er livet om at gøre.

Det jeg her har sagt vil en humanist og måske også en inkarneret ateist muligvis samtykke i; men så vil jeg altså bare hævde, at han i virkeligheden er skabskristen – og dem er der jo også rigtig mange af, - de ved det bare ikke selv! For man kan ikke hævde, at noget er absolut godt uden at henvise til Gud!

Men konservativ kristen vil nok spørge mig: tror du så ikke, at Jesus virkelig er opstået fra de døde? Spørgsmålet er imidlertid forkert stillet og er udtryk for en sammenblanding af videnskab og religion, som jeg advarer imod. Men jeg vil svare i al min enfoldighed: Jo, jeg tror, at han er opstået fra de døde, for jeg tror, at Gud har livsmagten i sin hånd, men jeg søger ikke beviser herpå ude i den verden, som videnskabsmændene dissekerer.

Virkeligheden er meget større end den videnskabsmændene arbejder med.

Jeg ønsker jer alle en GLÆDELIG PÅSKE!

Sognepræst Hanne Davidsen