Teater om H.C. Ørsted - kom og vær med!

 

Åben Himmel – Foreningen til Kirkespillets Fornyelse forbereder opførelse af et splinternyt teaterstykke om H.C. Ørsted, som skal opføres i Rudkøbing kirke. Anni Printz fra Nordlangeland skriver stykket, og Uta Motz fra Svendborg skal instruere det. Folk fra Langeland skal opføre det!

 

Anledningen er, at vi i 2020 kan fejre H.C. Ørsteds banebrydende opdagelse af elektromagnetismen.

 

Så har du lyst til at være med i forberedelse og opførelse af det nye stykke som skuespiller, sminkøse, sanger, kostumier, musiker, scenemedhjælper, lysmand (M/K) eller lydmand (M/K), PR-medarbejder, kaffebrygger eller kagebager m.m., så mød op til infomøde mandag den 24. februar kl. 19.00 i Rudkøbing sognehus. Her vil Anni Printz, Uta Motz og Hanne Davidsen (formand for Åben Himmel og projektleder) være til stede og fortælle om projektet, og man får mulighed for at komme med ideer og evt. melde sig som skuespiller eller hjælper.

 

Vi forventer, at der er premiere lørdag den 14. november.

 

Denne dag indledes med et seminar, hvor biskop Tine Lindhardt, dogmatikprofessor Niels Henrik Gregersen og astrofysiker Jens Olaf Pepke Pedersen kommer og taler og debatterer forholdet mellem TRO og VIDENSKAB. Mere herom senere; men sæt allerede nu kryds i kalenderen.