Vi indbyder til tre Kaffe-På-Kanden-Eftermiddage i efteråret. Alle foregår i Rudkøbing Sognehus (Det gl. Rådhus), og det er altid kl. 14.30 – 16.00. Der kan bestilles taxa til arrangementerne (Byens Taxa: 62 51 10 80). Det er gratis, og alle er velkomne.

Onsdag den 2. oktober

Onsdag den 2. oktober kommer Else Wolsgård, leder af Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, og fortæller om Rudkøbing kirkegård. Overskriften for foredraget er: Rudkøbing kirkegård er fuld af historier. Om foredraget skriver hun: ”For de fleste er kirkegården et velkendt, fredfyldt sted, hvor man kommer for at se de gravsteder, der rummer minder om mennesker, man har kendt. Men den er meget mere end det. Hvordan det gik til, at Rudkøbing fik sin ”assistens” kirkegård, hvilke interessante personer ligger begravet der og meget mere, vil man få at høre om.”

Tirsdag den 12. november

Tirsdag den 12. november kommer sognepræst Vibeke Hammerum (vores vikarpræst fra november-januar) og fortæller om sin vej til præstegerningen. Hun kalder sit causeri I himlens tjeneste. Om causeriet skriver hun: ”Jeg kalder min fortælling ”I himlens tjeneste”, fordi jeg har været ansat i et luftfartsselskab – dog ikke som stewardesse -  og i min studietiden arbejdede jeg på Meteorologisk Institut, og endelig kom jeg så i evangeliets tjeneste!”