Om Rudkøbing Kirke

Kirkebygningen

Rudkøbing kirke er sandsynligvis byens ældste bygning. Betragter man den nuværende kirkes langhus/skibet, ser man i den vestlige del af ydermuren rester af en rå kampestensmur, som når op til 4 meter. Muren er antagelig rester af den første stenkirke, der blev bygget omkring år 1100. Kirken blev senere ombygget i første halvdel af 1200-tallet til en munkestenskirke, og der blev tilføjet kor og sakristi - begge bygget med hvælv.

Omkring 1500 blev kirken udbygget med en korsarm (kaldt ”den nye kirke”). I korsarmens nordvestre ende blev der i 1621 rejst et tårn med renæssancespir.

Et senmiddelalderligt våbenhus foran skibets syddør blev nedbrudt i 1837, da man flyttede hovedindgangen til kirkens vestlige gavl.

Kirkeskibet beholdt sit flade bjælkeloft indtil 1696, da det afløstes af et tøndehvælv af træ. Gavlene anses for at være oprindelige. De er forsynet med kamtakker, der er dækket af middelalderlige tagsten, de såkaldte munke og nonner.

Indtil 1896 var kirken hvidkalket både ude og inde. Men da kirken i dette år gennemgik en større restaurering, fjernede man kalklagene, så murene kom til at stå med de smukke, røde munkesten. Kun våbenhus, korsarm og sakristi forblev hvidkalkede. I 1956 fik kirken igen en gennemgribende restaurering. Efter Nationalmuseets ønske blev kirken påny kalket hvid, så den indvendigt kom til at fremstå lys og rolig, således som den også gør i dag.

På korets nordvæg er et af de oprindelige små højtsiddende romanske vinduer bevaret. Oprindelige er også de trekoblede vinduer og de to konsekrationskors i korets østgavl. De blev malet dér, hvor biskoppen ved kirkens indvielse stænkede vievand. Mosaikkerne i de trekoblede vinduer er fra 1904. De er udført og skænket af glarmester Rasmus Berg, Rudkøbing.

Kirkens inventar

I kirken hænger to epitafier. På nordvæggen ses et til minde om Anders Bredal, der var sognepræst fra 1597-1633, og på sydvæggen finder man et fra 1698 til minde om Claus Bertelsen og hans tre hustruer. Claus Bertelsen var byfoged fra 1693 til sin død 1715, og han var med til at reparere tårnet i 1699.

Over døren til sakristiet har hængt et krucifiks, som antages at have forbindelse til Claus Bergs berømte værksted i Lübeck. Det hænger nu på den søndre væg i skibet.

Alteret er fra 1896, og den romanske Kristusfigur er en kopi af Åbykrucifikset fra 1100. Det gamle alter, som var fra 1612, findes nu på Langelands Museum. Det tidligere alterbillede af H. Eddelien er skænket til kirken i 1839 og hænger nu i korsarmen.

Døbefonten er udfærdiget af billedhugger Ulf Rasmussen, Frederikssund og er fra 1968. Den tidligere fra 1836 står i sakristiet.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer fra 1608. Billederne af Kristi Lidelseshistorie er oprindelige.

Kirken har to modelskibe, og de er begge fregatter. Det ældste fra 1795.

Den største af de fire lysekroner er ophængt i 1623 af borgmester Peder Thomassøn og hustru.

På en auktion i 1836 solgte man de store flade ligsten, som indtil da havde ligget som begravelsessten i selve kirken. Nogle af disse sten har ligget som trappesten foran de gamle købmandsgårde, f.eks. Østergade nr. 24 og Nørregade nr. 12.

Orglet

Man har efterretninger om, at der blev ansat en organist i 1636 og meget før kan det første orgel næppe været opført. 1720 skriver byfoged Friederichsen: ”Orgelværket, som har 14 stemmer, blev næsten på nyt omgjort anno 1717”. Det nuværende orgel er bygget af Henning Jensen fra Odense og taget i brug 1979.

Kirkepladsen

Den nuværende kirkeplads er på flere måder noget særligt. Frem til 1812 var den byens eneste kirkegård og dermed stedet, hvor Rudkøbings slægter i flere hundrede år er blevet begravet.

Siden blev pladsen fælles indgang til både kirkens og skolens liv og et vidnesbyrd om den historiske sammenhæng mellem kirke og skole. Bygningerne over for kirken var i 400 år rammen om Rudkøbings skolevæsen. Til højre for kirken ligger enkemadam Schmidts stiftelse, hvor latinskolen lå, og hvor de første skolereformer blev gennemført. Lige overfor i den lange gule bygning var der kommuneskole fra 1836 - 1957. Ved indkørslen fra Brogade ligger ”Parykmagerens hus”. Et lille beskedent hus, hvor brødrene Ørsted gik i skole.

Klokkespillet

Mikkelsdag 1988 - ét år efter at man havde fejret byens 700 års købstadsjubilæum - lød klokkespillet for første gang. De 16 klokker er en gave fra Langelands Bank til byen. Menighedsrådet har bekostet opsætningen i tårnet. Klokkerne spiller hver dag kl. 8.00, kl. 12.00, kl. 16.00 og kl. 20.00.